Menu

Frokost Tirsdag-Fredag

I tidsrummet 11:30-16:00

Vores frokostkort serveres tirsdag til fredag og byder på et nøje kurateret udvalg af klassiske frokostfavoritter. Her finder du blandt andet vores velkendte bøfsandwich, et stort udvalg af smukt anrettet smørrebrød samt populære retter som stjerneskud og pariserbøf.

Alle retter er veltillavede med friske råvarer, sans for detaljen og respekt for det gode gastronomiske håndværk – perfekt til en smagfuld frokost i elegante omgivelser..

Frokost Lørdag

I tidsrummet 11:30-16:00

Om lørdagen inviterer vi til “Smørrebrød ad libitum” – en eksklusiv frokostoplevelse, hvor smørrebrødet serveres fra et særligt sammensat lørdagskort. Her kan du gå på opdagelse i vores udvalg og nyde flere serveringer i roligt tempo.

På lørdage kan smørrebrød udelukkende vælges fra lørdagskortet, mens vores øvrige frokostretter fortsat serveres som normalt. En oplagt mulighed for at forkæle dig selv eller dele en lang frokost i stemningsfulde rammer.

Aften

I tidsrummet 17:30-21:15 -

Om aftenen byder vi velkommen til vores populære 5-retters tasting menu, sammensat med fokus på sæson, kvalitet og gastronomisk finesse. Ønsker du i stedet at sammensætte din egen middag, tilbyder vi også et eksklusivt udvalg af à la carte-retter – herunder steak af wagyu, klassisk rørt tatar samt nøje udvalgte kødfrie og grønne retter, skabt med samme sans for smag og detaljer.

Som en afslutning på middagen præsenteres vores dessertvogn, der i løbet af aftenen kører rundt i restauranten og altid byder på minimum fem forskellige desserter, som du frit kan lade dig friste af.

Øl & snaps

Foretrækker du øl frem for vin – eller søger du det perfekte match til vores smørrebrød – tilbyder vi et nøje udvalgt sortiment af specialøl og klassikere, præsenteret på vores eget ølkort.

Her finder du blandt andet øl fra det lokale Grauballe Bryghus samt udvalgte pilsnere og Classic. Alle vores fadøl kan smages, inden du vælger, så du er helt sikker på, at øllen passer til både retten og din personlige smag.

Dertil kommer et bredt udvalg af 36 forskellige snapse, særligt udvalgt til at komplementere det danske frokostkøkken og vores smørrebrød.

Uanset om du besøger os til frokost eller middag, står vi klar med et udvalg, der matcher både maden og din smag.

Vin kortet

Med et stort og nøje udvalgt sortiment af vine fra hele verden har vores vinkort fokus på kvalitet, balance og det perfekte samspil mellem mad og vin. Udvalget spænder bredt – fra klassiske vinområder til spændende, karakterfulde vine, der er håndplukket med omtanke.

Når du besøger Panorama Mad & Vin, gør vi os umage for at skabe en helstøbt oplevelse. Derfor tilbyder vi, på udvalgte vine, at du kan smage 2–3 forskellige vine, som enten du eller vores personale mener passer bedst til din ret. Denne mulighed gælder ikke alle vine, men de vine, hvor smagning tilbydes, er tydeligt markeret og kan ses på hylden.

Vores personale står altid klar med rådgivning, så du trygt kan finde den vin, der fuldender din madoplevelse – uanset om du vælger et glas eller en hel flaske.

Event

Valentines aften den 14/2

Fiske- og Skaldyrsaften

English Afternoon Tea

Torsdag og fredag fra kl. 14.30–17.00 inviterer vi indenfor til den klassiske engelske tradition Afternoon Tea i hyggelige og elegante omgivelser. Her kan du nyde et udvalg af delikate scones, fine agurkesandwich og små, søde kager – serveret med fokus på stemning og kvalitet.

Er du ikke den store tedrikker, kan teen naturligvis erstattes med en valgfri kaffe, så alle kan få en afslappende og hyggelig eftermiddag. For dem, der ønsker at gøre oplevelsen ekstra festlig, tilbyder vi desuden muligheden for at opgradere menuen med et glas bobler for 50 kr.

En perfekt anledning til at tage en pause og nyde en stemningsfuld eftermiddag i godt selskab.